Tilbage til hverdagen

... ja jeg troede så jeg kom hjem samme dag, den dag d. 31.8 hvor de lagde mig i narkose kl. 8 om morgenen.

Jeg skulle i narkose, for at få min galdeblære fjernet - da lægerne mente det ville være bedst, da jeg ellers kunne blive ved med at få galdestens anfald. Jeg fik af vide at jo før, jo bedre. Så en uge efter jeg havde fået fjernet min galdesten, var jeg nu klar på operation. Fik oplyst at der selvfølgelig var en risiko ved det, men det var meget sjælendt! Det blev jo også udført ved dag kirurgisk i Horsens, så det ville tage mellem 30 min - 2 timer. 

kl. 7:45 manden min siger farvel og vi ses inden længe..

ved middagstid bliver han ringet op, at han godt kan begynde at komme tilbage, for jeg var snart færdig.

Han ankommer, sammen med min svigermor - men de var ikke færdige! 

kl. 15:30 kommer jeg ud fra operationsstuen, rystende, skælvende og helt ude af kurs.

Det værst tænkelig er sket - der er sket skade! Lægen har lavet et hul, så der siver galde ud i min bughule. Dette kan udforme sig til et meget farligt scenarie som ender med døden.

Lægen forklare manden min hvad der er forløbet - og fra det øjeblik troede han at han skulle miste mig.

Lægen, havde tilkaldt 2 andre overlæge for at supervisor indgrebet. Han fortalte mig for at par dage siden forløbet, dog havde jeg fået det hele forklaret med fint at høre hans side af historien. Men hans forklaring på hvorfor der kom hul var "du har en anderledes anatomi, jeg har aldrig set et tilfælde som dig" 

Han siger så også at jeg så derfor hører til de sjælende tilfælde 0,08% hvor det går galt. 

Hmm, tænker jeg så! Jeg føler jo, at jeg jo ikke kan gøre for at jeg ser ud som jeg gør indvendig. 

Men pga. hvad der skete den onsdag, så sendte de mig akut til Århus, da de var specialister på området. Der har jeg så været indlagt i 1 uge, hvor jeg fik fortaget en ny kikkert undersøgelse i mandags, hvor de lagde et internt dræn som skulle hjælpe med at føre galden en anden vej - dette har været vellykket og sparket døren ind, så jeg kunne starte med at spise igen. I onsdags blev jeg flyttet tilbage til Horsens igen og min blodprøver gik den rigtige vej og de fik gjort mine 2 dræn mere mobile, da jeg i 8 uger skal gå rundt med dem!  

Jeg håber derved at jeg snart kan vende tilbage til min skole, så jeg ikke risikere at måtte stoppe. Men heldigvis har jeg en forstående lærer, men jeg kan selvfølgelig ikke være sygemeldt i de næste 2 måneder. Så nu tager jeg lige et par dage hjemme og bliver helt frisk også vil jeg prøve at starte op igen, måske bare et par timer, alt efter hvad jeg magter.

Efter alt det her, så tænker jeg også - hvorfor ventede jeg ikke bare til februar, hvor jeg var færdig med skolen og ikke havde andet på programmet!? og hvordan ville det så havde gået? Man kan ikke lade vær med at tænke tanken..

Ja det blev en lidt lang syge historie, men det er grunden til at der har været BUM stille herinde