23. juni 2010

"Brilleabe"



Det er igennem disse briller jeg ser mit syn for tiden.. de har nogen år på bagen og nogen gange kunne jeg godt tænke mig nogen andre, men når man som mig kun bruger dem meget sjældent så ville det jo være frås! Men ihh hvor er der altså bare mange fine briller at vælge imellem og ikke alle klær alle.. Det problem havde jeg bla. da jeg skulle vælge dem her. Jeg ville gerne have haft et par sorte briller med lidt kant, men jeg altså ikke hvad jeg lignede..!
Derfor faldt valget på disse, hvor der var luft under glasset og åbnede lidt mere op. Bellinger som har lavet dette stel, synes jeg faktisk laver nogen rigtig flotte nogen af slagsen. Etuiet var jo bare tøse lækkert i den pink farve, så kan det vist heller ikke blive væk i mængden af sager i tasken ;)

Men nu håber jeg at jeg snarest kan vende tilbage til min kontaktlinser, det håber jeg at jeg kan efter min konsultation med lægen fredag 2. juli - ellers må jeg forsat være en "brilleabe" for en stund.. (egentlig kan jeg godt li' udtrykket en brille kan give, så måske man alligevel skal satse lidt mere på at bruge briller i fremtiden)

Bruger du briller? og hvad gjorde udslaget for at vælge netop den brille fremfor ale de andre?

3 Hilsner:

Ditte sagde ...

Hej Maria

Jeg tilhører også gruppen af svagt-seende ;) og er ligesom dig så afhængig af mine kontaktlinser, at jeg meget sjældent bruger mine briller. De er for øvrigt også meget forældet i forhold til mit syn. Jeg ved godt, jeg ikke helt kan sammenligne styrken på øjne og linser, når jeg har over -4 på øjnene, men jeg kan mærke at de ikke passer, når jeg skal gå med dem.
Men sidste gang jeg købte briller, kunne jeg få lov til at låne 2-3 forskellige briller med hjem (uden styrke), så min familie og venner kunne se mig med dem på og give respons, det var rigtig godt, synes jeg.
Glæder mig til, jeg kan opdaterer mine briller, når jeg er færdig med at studere, for nye briller stemmer ikke overens med su-budget.

Hilsen Ditte

Michael sagde ...

Jeg blev fast brillebruger i midten af fyrrene, efter at have brugt læsebriller i nogle år, men aldrig havde dem på mig når jeg stod og skulle bruge dem.
Der er rigtigt mange at vælge imellem, heldigvis for det, jeg er af den personlige holdning at når man er nået den alder hvor det ligesom er nødvendigt, skal der altså knald på, markerede briller til mig tak, jeg har prøvet sådan nogle neutrale nogen, men jeg lignede simpelthen klar ligkistefernis i ansigtet, jeg er lysblond så hvorfor ikke benytte muligheden for at få lidt farve lige midt i ansigtet, jeg syntes også at det ligesom rammer ansigtet ind, hvilket jeg godt kan lide.
Har du prøvet en anden brille butik og deres modeller Maria, jeg syntes at mange kvinder er utroligt smukke med markerede briller, og jeg er sikker på at du vil kunne finde nogle også, hvis du leder længe nok.
Rigtig god dag Maria.

mette b sagde ...

Jeg har brugt briller siden 2. klasse og har været igennem ALLE faser! Sygekasse, firserstore, halvfemsermodige og nu er jeg på diskrete fra Lindberg. Synes selv, at de er klædelige og så kommer de jo ikke gående med mig, men heldigvis omvendt. Jeg kan ikke se en snus uden linser eller briller og kan - oh rædsel - mærke, at mine arme bliver længere og længere, når jeg læser og broderer, hmmm. Midaldrende??

Kram

Send en kommentar

TAK for din kommentar.. Husk at tilmelde dig via e-mail, så du ved når der er svar tilbage :)